FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvad er PSCC?
PSCC er en case challenge, hvor I som studerende får mulighed for at give jeres bud på, hvordan vi løser en af fremtidens problemstillinger. I samarbejde med et konsulenthus præsenterer PSCC årets case. Alle deltagende hold får mulighed for at præsentere deres løsninger for konsulenter. De tre bedste besvarelser fremlægges igen - denne gang for det samlede finaledommerpanel og de andre deltagere på vores finalevenue.
​
​
Hvorfor skal jeg deltage?
Du skal deltage, fordi casearbejdet giver dig en række færdigheder i at anvende dine akademiske redskaber på virkeligheden udfordringer. Du vil få træning i at bryde problemer ned i delelementer, analysere dig frem til løsninger og præsentere dem for et dommerpanel. Alt sammen noget, der hjælper dig til at omsætte din teori til praksis.
Samtidig er PSCC et socialt arrangement, hvor studerende mødes på tværs af årgange og studieretninger. Derfor afsluttes PSCC også med en festlig reception, hvor der er mulighed for at networke og stifte nye bekendtskaber.
​
​
Hvor og hvornår afholdes PSCC25?
PSCC25 starter torsdag den 13. marts 2025 med workshops, aftensmad og casearbejde. Fredag den 14. marts præsenterer grupperne deres løsningsforslag og arrangementet afsluttes med en festlig middag. Følg med på Facebook eller Instagram, hvor mere information vil komme løbende. ​
​
​
Hvem kan deltage?
Studerende fra hele Danmark kan deltage i hold af 3-5 studerende. Det er et krav, at man studerer på minimum 3. semester. Derudover skal mindst to af gruppemedlemmerne studerer på en samfundsvidenskabelig uddannelse (statskundskab, samfundsfag, politik og administration, økonomi, IBP m.fl.) Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelse er samfundsvidenskabelig, skal du ikke tøve med at kontakte os.
​
​
Kan jeg tilmelde mig individuelt?
Ja! Det er muligt at tilmelde sig individuelt. Står du og mangler et hold, eller mangler dit hold en makker, så skal det ikke forhindre dig/jer i at komme med til PSCC. Det er muligt at sende en ansøgning alene eller som makkerpar, og så parrer vi jer op og forsøger at få det til at passe, så alle, der har lyst, får mulighed for at deltage.
​
​
Hvordan ansøger jeg?
Vi har ikke åbnet for ansøgninger til PSCC25 endnu. Nærmere information om ansøgning vil komme i november 2024.
​
​
Jeg bor ikke i Aarhus/København - kan jeg deltage alligevel?
PSCC er et arrangement for studerende fra hele Danmark. Derfor dækker PSCC omkostninger til transport og logi. Derudover sørger PSCC også for forplejning til alle deltagere under arrangementet.
PSCC afholdes skiftevis i Aarhus og København. I 2025 afholdes PSCC i København.
​
​
Skal man have erfaring fra andre case challenges for at deltage?
Det er ikke nødvendigt at have erfaring fra andre case challenges. Arrangementet løber over to dage, hvor deltagere får redskaber til at løse komplekse problemstillinger og lærer nye præsentationsteknikker. Derudover vil vores samarbejdspartner stille konsulenter til rådighed både torsdag og fredag, som det er muligt at sparre med.
​
Har du andre spørgsmål?
Så hører vi meget gerne fra dig!
Kontakt os på mail info@pscc.dk eller på Facebook.
​​