PSCC25
I 2025 dannede det gamle kommunehospital atter rammerne, da PSCC25 blev afholdt i samarbejde med konsulenthuset Voluntās, Udenrigsministeriet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
PSCC25 løb af stablen torsdag den 13. marts, hvor deltagerne blev taget imod af de dygtige konsulenter fra Voluntās Advisory og fik et indblik i deres arbejde. Deltagerne blev derudover klædt på til at løse årets case gennem en workshop, hvor de blev introduceret til Voluntās’ analytiske værktøjer og præsentationsteknikker.
Efter fælles aftensmad præsenterede Voluntās årets case udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriet. Deltagerne blev bedt om at give deres bud på en strategi for, hvordan Danmarks fremtidige freds- og stabiliseringsindsatser i Vestafrika kunne tage form. Find casen her: PSCC25 case.
Vandværket lagde fantastiske rammer til finalen, hvor finaledommerne: Niklas Kabel Pedersen, CEO hos Voluntās, Nicolaj A. Hejberg Petersen, Migrationsambassadør for Udenrigsministeriet samt KU’s egen leder for Center for Europæisk Politik, Marlene Wind, bedømte de tre finalehold og stillede dem skarpe spørgsmål.
I en tæt finale blev vinderholdet AJLE-Analyse, som brillerede i deres evne til at svare på dommernes kritiske spørgsmål. Find deres bud på Danmarks fremtidige freds- og stabiliseringsindsats i Vestafrika her: AJLE Analyse caseløsning.
PSCC25 blev afsluttet med netværk, tre retters middag, blød bar og festlig reception med live jazz musik.