top of page

Political Science Case Challenge 2025

PSCC25 bliver afholdt den 13.-14. marts i København.

Vi er stolte af at kunne præsentere konsulenthuset Voluntās og Udenrigsministeriet som vores partnere til PSCC25. I samarbejde med dem vil vi stille skarpt på årets casetema: Migration!

20220727PHT36614_original.jpg

ÅRETS TEMA ER
MIGRATION

Temaet for PSCC 2025 er Migration! 

I en verden i konstant bevægelse spiller migration en afgørende rolle – den påvirker økonomier, kulturer og individer globalt. Det er en af Udenrigsministeriets store udfordringer, da både sikkerhed og menneskerettigheder er på spil. Der skal findes løsninger, der både fremmer ansvarlighed og solidaritet i en globaliseret verden.

 

Årets tema for PSCC25 sætter fokus på migrationens dimensioner og de komplekse udfordringer og muligheder, der følger med. Vi glæder os til at dykke ned i dette aktuelle og vigtige emne sammen med jer!

Om Voluntās

Voluntās er PSCC’s konsulentpartner i år, hvilket vi i organizerteamet ikke kunne være mere spændte på! Voluntās blev grundlagt i 2015 i Danmark, som den første virksomhed i verden, der systematisk søger at udforske og måle på meningsfuldhed. Voluntās rådgiver virksomheder, fonde, ejerkredse, bestyrelser, ledere og regeringer i, hvordan man skaber, tilpasser og driver meningsfulde organisationer, brands, samfund og en meningsfuld planet.

Skærmbillede 2024-09-23 kl. 10.16_edited.jpg

Om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet spiller en central rolle i Danmarks internationale relationer og arbejder for at fremme landets interesser globalt. En vigtig del af ministeriets arbejde er håndteringen af migration. Det omfatter blandt andet samarbejde med andre lande og internationale organisationer for at adressere årsagerne til migration, såsom konflikter, klimaforandringer og fattigdom. Ministeriet bidrager til at sikre ansvarlige og bæredygtige migrationspolitikker gennem udviklingsprojekter, humanitær bistand og forhandlinger om internationale aftaler. 

Skærmbillede 2024-09-09 kl. 22.51_edited.jpg

Konsulenter til PSCC25

Til PSCC25 vil I som deltagere stifte bekendtskab med dygtige konsulenter fra Voluntās! 

Finaledommere

Til finalen har vi sikret de mest relevante fagfolk i toppen af deres branche til at bedømme finalisternes caseløsninger!

PSCC22_WEB-62.jpg
PSCC22_WEB-62.jpg

Hvem kan være med?

PSCC er en case challenge for alle samfundsvidenskabelige studerende. Det inkluderer blandt andet Statskundskab, Økonomi, Sociologi, Offentlig Politik og Økonomi samt beslægtede uddannelser. Hvis du ikke går på en samfundsvidenskabelig uddannelse har du stadig mulighed for at deltage - der skal bare være mindst to samfundsvidenskabelige studerende i din gruppe. 

PSCC22_WEB-77.jpg

Hvordan foregår PSCC25?

PSCC25 strækker sig over to dage, d. 13.-14. februar. På den første dag vil der være workshops, der giver deltagerne de nødvendige redskaber til at løse casen. Herefter vil caseløsningen begynde!

Caseløsningen færdiggøres på den anden dag, hvorefter der afholdes semifinaler og finale. PSCC25 afsluttes med en lækker festmiddag og blød bar!

Eftersom konkurrencen forløber sig over to dage dækker vi transport og logi for deltagere, der kommer langt fra København, hvor konkurrencen afholdes.

vandværk.jpg

PSCC25-finalen

Vi er glade for at kunne annoncere, at finalen på dette års Political Science Case Challenge afholdes på Vandværket i København!

Det arkitekttegnede vandværk er over 100 år gammelt. Vandværket har spillet en vigtig rolle i København, og har også selv været igennem en lang rejse, indtil det i 2018 blev moderniseret og sat i stand som eventlokaler. 

Til finalefesten vil der blive serveret 3-retters menu med blød bar.

DSC_0892.jpg

Hvordan melder du dig til?

Du skal ansøge om at deltage i PSCC25, da der er begrænsede pladser. Du ansøger ved at udfylde formularen her, hvor du skriver dit studie, hvor mange personer du søger med, holdnavn og en motiveret ansøgning.

Man kan søge individuelt, i par, eller op til 4 personer sammen. Vi bestræber os på, at alle grupper består af 3-4 medlemmer, så hvis du søger alene eller med en makker sørger PSCC for, at få sat jer i en gruppe.

Alle ansøgninger bliver sendt direkte til Voluntas, som står for at udvælge årets deltagere. PSCC's organizerteam kommer derfor ikke til at læse din/jeres ansøgning.

bottom of page